|
Socialdemokraterne, de radikale og SF har strikket et bud på alternativ kulturpolitik sammen.
"Danmark lider under en visionsløs kulturpolitik" lyder indledningen til 9 pejlemærker for en alternativ kulturpolitik, et fælles udspil fra de tre største oppositionspartier, Socialdemokraterne, de radikale og SF. Gennem 9 korte punkter markerer de tre partier, hvilke kulturpolitiske prioriteringer de ville have, hvis de havde den kulturpolitiske magt i Danmark - og hvori de synes VK-regeringen fejler.
- Kulturpolitikken skal se fremad - regeringen bruger for mange kræfter på kulturarven.
- Danmarks skal være et oplysnings- og deltagersamfund. Vi skal væk fra det kommercielle og passive forbrug. Borgeransvar og borgerdeltagelse er centrale kodeord.
- Den skabende og udøvende kunst skal styrkes. Det offentlige skal bruge flere penge på kunst og kultur. Der skal laves et etisk og æstetisk kodeks for kommerciel sponsering af kunst.
- Geografiske, sociale og kulturelle skævheder i Danmark skal nedbrydes. Flere kulturtilbud i udkantområderne. Dette skal ske gennem en samlet plan for kultur- og fritidstilbud i samarbejde med de nye storkommuner.
- Stærkere samarbejde mellem kunst, arbejdspladser og boligområder. Amatørorganisationer skal styrkes.
- Kulturpolitik skal udviklies i dialog - ikke i konfrontation. Et kritisk eftersyn af den centralisering kunststøttereformen fra 2002 har ført med sig.
- Gode udviklingsbetingelser for public servicemedier og rimelige vilkår for kommercielle aktører, som dog ikke må koncentreres for stærkt.
- Kunstnere, håndværkere og arkitekter skal i højere grad inddrages ved indretning af boliger og offentlige rum, samtidig skal borgerne i højere grad medvirke ved planlægning.
- Der skal lægges vægt på kulturel mangfoldighed og respekt for demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed.
Læs også:
Er alternativet alternativt?
Med oppositionens egen medicin
Søndag Aften 01/2006
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|